Effektiv salgsoptimering

Som udgangspunkt bør man aldrig basere sit design på hvad der er flot, eller hvad man selv eller ens designer føler for. Man bør altid opbygge en side ud fra hvad man ønsker at udtrykke, og hvad formålet med siden er, hvorved der oftest skal ligges meget mere vægt på de værdiskabende handlinger.

Vi udarbejder dine online succeskriterier, og optimerer derefter dit design ud fra dette, da det er vigtigt at målgruppen rammes og at siden performer bedst muligt. Strukturen opbygges analytisk ud fra MWR (Most Wanted Response), hvorved vi sørger for at brugeren klikker på det væsentlige. Kort fortalt arbejder vi udelukkende ud fra at skabe konverteringer, for at undgå at miste den besøgende.

.

Landing page optimering

Mange tror at de fleste besøgende starter på forsiden, men dette er langt fra korrekt. En landingpage er den første side brugeren ser, og dette er oftest undersider lavet til et bestemt formål, når folk kommer via søgemaskiner eller annoncer. Det er meget vigtigt at alt indhold på din landingpage er relevant, og tilfredsstiller brugerens behov. Lever siden ikke op til forventningerne, udtrykker budskabet uklart eller virker den uigennemskuelig, vil man opleve et meget stort frafald indenfor de første 5 sekunder. Vi sørger for at fastholde brugeren, og konvertere dem til at foretage en handling, f.eks. i form af et salg eller en tilmelding til nyhedsbrevet.

.

Kommunikation

Når man kommunikerer på sin hjemmeside, både i form af skrift og visuelle udtryk, bør intet overlades til tilfældighederne. Det handler om at forstå målgruppens behov, og fastholde dem i det de laver. Blandt andet ved at optimere teksten på produktsiderne, kan du sælge meget mere til de samme besøgende, selvom det umiddelbart skulle lyde som en detalje. Vi arbejder derudover på tværs af platformene, og sørger for at kommunikationen er korrekt hele vejen rundt. Det handler om at opbygge loyalitet, og gøre dine kunder til ambassadører for netop din virksomhed.

“Kommuniker korrekt til målgruppen, og skab loyale kunder samt øget indtjening”

Vi kan hjælpe dig med at forstå målgruppen, udarbejde guidelines til teksterne og sørge for at de rammer plet. Derudover er det vigtigt at indholdet er korrekt sat op, og at der ikke kan opstå tvivl i processerne. Dette konverterer først og fremmest mange flere fra besøgende til kunder, men nedsætter blandt andet også omkostningerne til support.

.

Designet og købsoplevelsen

Når vi arbejder med e-handelsløsninger, har vi stor fokus på konverteringsraten for kunder, som er en betegnelse for procentsatsen af de besøgende som vælger at købe noget. Dette tal skal naturligvis være så højt som muligt, hvilket ikke altid er så let som man tror. Prøv du at lave regnestykket, hvor du dividerer antallet af ordrer med antallet af besøgende og ganger med hundrede.

Utrolig mange er fokuserede på dette tal, men det er meget svært at give et entydigt svar på hvad en god performance er. Dette afhænger først og fremmest af konkurrencen, markedsføringen og naturligvis produktets pris. Dog kan man gøre noget for at hæve konverteringen, nemlig skabe et salgsoptimeret design, hvilket vi hjælper dig godt på vej med. Designet skal tiltale målgruppen, og have fokus på MWR (most wanted response), som er den handling man ønsker at få brugeren til at foretage – eksempelvis at gennemføre at køb. Derudover handler det om at få kunden til at købe mest muligt, ved hjælp af mer- og krydssalg. Kan man for eksempel hæve ordregennemsnittet fra 500 til 800 kroner, er det helt sikkert noget som kan mærkes. Omsætter man i dette tilfælde årligt for 750.000 kroner i sin netbutik, vil det betyde at man hæver omsætningen til 1.200.000 kroner – en stigning på over 50 procent.

Mange ser på sin e-handelsløsning som en standardløsning, hvor vi i stedet for vælger at fokuserer på salgsoptimeringen og komme med gode råd til forbedringer. Kort sagt nytter det ikke at lave et flot design, hvis det ingen værdi har for kunden. Vi tilbyder at udarbejde et design, eller optimere det nuværende, og sætte fokus på det rette budskab og det at konvertere dine besøgende til kunder.

Sælg mere i din netbutik i dag – konverter
dine besøgende til handlende kunder: